Ny bestyrelse
Efter Bandhab’s generalforsamling i april, hvor valget bød på 4 nye bestyrelsesmedlemmer, har bestyrelsen konstitueret sig således:
Anja Nielsen, fortsætter som formand og Gunhild Skovmand fortsætter som kasserer. Derudover består bestyrelsen nu af Raminta Sakinyte, Vladas Cizas og Mossarat Farhana samt Afif Hossain og Marianne Kemp som suppleanter.
Herunder kan du læse mere om de nye bestyrelsesmedlemmer:
Raminta Sakinyte har en kandidat i social iværksætteri og ledelse fra Roskilde Universitet. Hun har skrevet speciale om Gono Kendra projektet og tilbragte i den forbindelse 1 måned i Bangladesh i foråret 2016, hvor hun besøgte Gono Kendra i de 2 projektområder.
En erfaring hun vil bruge i udviklingen af Bandhabs kommende projekter.
Raminta kommer fra Litauen og har boet i Danmark siden 2011.
Vladas Cizas har en kandidat i social iværksætteri og ledelse fra Roskilde Universitet.
Han har erfaring med udviklingsprojekter fra et praktikophold i Indien sidste år. Vladas har bl.a. ansvaret for kommunikation og har stået for Bandhabs nye hjemmeside.
Vladas kommer fra Litauen og har boet i Danmark siden 2013.
Mossarat Farhana har en kandidat i Business Administration. Hun har erfaring med NGO arbejde fra tidligere ansættelse hos en svensk miljøorganisation.
Farhana er født og opvokset i Bangladesh. Har boet i Danmark siden 2014.
Afif Hossain har en kandidat i social iværksætteri og ledelse fra Roskilde Universitet.
Har skrevet speciale om Gono Kendra projektet og besøgte i den forbindelse Gono Kendra i de 2 projektområder. Sidste efterår var Afif med til at facilitere det indledende seminar i Bandhabs partnerskabsprojekt.
Afif kommer fra Bangladesh og har boet i Danmark siden 2013.
Bestyrelsen er i fuld gang med årets arbejde, der blandt andet byder på fortsat udvikling af organisationens eksterne kommunikation, events og udvikling af et nyt projekt.