About the security situation in Bangladesh

Om sikkerhedssituationen i Bangladesh

 img_0606

Efter en række terrorangreb i løbet af foråret og sommeren er sikkerhedssituationen i Bangladesh igen kommet i søgelyset. Landet har været vidne til en række angreb på intellektuelle, journalister, aktivister og udenlandske NGO’ere.

Tidligere blev sådanne angreb ofte defineret som vilkårlig vold, der udgik fra rabiate grupper. Men sommerens blodige angreb på en restaurant i Dhakas diplomatkvarter, som dræbte 22 civile, heraf 18 udlændinge, rystede hele nationen og har styrket mistanken om ekstremistgruppers planlagte terrorangreb.

Situationen har ført til advarsler fra fremmede udenrigstjenester mod indrejse til Bangladesh. Samtidig har den bangladeshiske regering iværksat en række raids mod mistænkte terrorister, og indtil videre er 12 mistænkte blevet dræbt. Alligevel fortsætter advarsler rettet mod udlændinge om at opholde sig i landet.

Dette har rystet udenlandske firmaer, investorer og NGO’er og kan have stor negativ effekt på Bangladesh, dets udvikling og økonomi.

Således berører situationen også Bandhab’s arbejde. Vores samarbejdspartner, BACE, er bekymrede for vores kommende besøg og aktiviteter og holder os nøje orienteret om situationen i landet.

Denne bølge af uventet terror har skræmt os alle, og vi kan kun håbe, at landet igen bliver stabiliseret, så befolkningen kan leve i tryghed, og vi kan rejse dertil uden frygt.